23948sdkhjf

Normal vil gerne til Bornholm

Discountkæden Normal, der i dag tæller mere end 80 butikker, har kig på Bornholm.

Senest er kæden åbnet i Esbjerg, og et af de næste steder må meget gerne blive Rønne, fortæller direktør Torben Mouritsen ifølge Bornholms Tidende.

Normal vil gerne åbne en butik i centrum af Rønne i lokaler, der skal være omkring 250 kvadratmeter store og med 85-100 kvadratmeter til lager og personalefaciliteter, men den rigtige lokation er endnu ikke dukket op, fortæller avisen.

Alligevel er Torben Mouritsen positiv, og da avisen spørger ham, om der virkelig er plads til Normal på Bornholm, svarer han:

- Det vil jeg klart mene, ja. I er jo 40.000 mennesker.

Normal blev grundlagt i 2013.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094